Borde

 

Labofas bordprogram indeholder borde til møde- og konferencerum, kantiner og undervisningslokaler.

SUB bordet er udviklet med fokus på de specifikke krav, der stilles til kantine- og undervisningsborde. Designet er klassisk med runde ben helt ude i bordets hjørne. Undervisningsbordet er udviklet med et nyt innovativt højdejusterbart reguleringssystem, der ved et enkelt greb gør det muligt at justere benene uden brug af værktøj. Højden kan justeres 14 cm i intervaller af 2 cm.

GROOVY er møde- og kantinebordprogram med vægten lagt på eksklusive detaljer og finish. Bordprogrammet er designet med bordbenene i bordets hjørne med en elegant blankpoleret aluminiumsdetalje, der forbinder benet med en indtrukket sarg.
Design: Hans Thyge & Co.

FLIP-TOP bordet er udviklet med fokus på funktionalitet, fleksibilitet og holdbarhed. FLIP-TOP bordets stel leveres i to udgaver i henholdsvis en malet standardudgave samt en mere eksklusiv udgave med blankpoleret fod.

Hans Thyge & Co.

”Kreativitet handler om udvælgelse af indtryk… Kombinationer af erindringer og associationer filtret igennem de øjne der ser”, udtaler Hans Thyge Raunkjær (* 1957).

Efter uddannelsen på Dansk Design Skole i København, arbejdede han som scenograf i en teatergruppe. Derefter boede han i syv år i Milano, hvor han også arbejdede som freelancer for George Sowden Studios. I 1991 grundlagde han sin egen tegnestue.

Hans Thyge & Co. arbejder med møbel-, koncept- og produkt design. Derudover har virksomheden en afdeling, der beskæftiger sig med 3D grafik, indretning, messe- og kommunikations-design.

For Labofa har Hans Thyge designet REEF Collection, SHARK og GROOVY serierne – og i samarbejde med Hans Sandgren Jakobsen – COBRA.